Vi mangler dig i ny sæson

 – bliv en del af et trænerteam

Vi mangler hænder til vores børne og unge hold i sæson 26/27, så vi kan blive ved med at tilbyde hold og undervise i gymnastik for alle aldersgrupper.
Del rigtig gerne budskabet, så vi undgår at må lukke for hold.

Kunne du tænke dig at blive vores nye træner i Karlslunde IF Gymnastik-afdelingen?

Vi søger voksne på 18+, som gerne vil undervise børn og unge i gymnastik i ny sæson, der løber fra september 2026 til april eller juni 2027.

I er velkomne til at være flere, der søger sammen eller indgå i en større trænergruppe, hvor trænerrollen går på tur for fleksibilitet i hverdagen.

Du får:
– mulighed for at indgå i etablerede teams, hvor hjælpetrænerne står klar til at løfte opgaven sammen med dig ELLER starte nyt hold med en/flere du kender og ansøger med
– mulighed for selv at præge og tilrettelægge undervisning og opvisningsprogram (psst! der står andre trænere klar til at guide, hjælpe og søge inspiration hos)
– omkostningsgodtgørelse og trænertøj udleveres
– træneruddannelse, førstehjælps- og inspirationskurser (både ude af huset og lokalt)

Træning foregår på Karlslunde Skole for de yngste og ellers i Karlslunde Idrætscenter Hal 1, hvor der er nedgravet springgrav, rytmegulv og et hav af trampoliner, luftbaner, landingsmåtter og skumredskaber.

Der vil i ny sæson være tilbud om diverse workshops for at hjælpe dig godt i gang med sæsonplanlægning og opvisnings-program, ligesom du kan få tilknyttet en anden træner, du kan henvende dig til for sparring.

Vi forventer:
– at dit hold deltager i den årlige Forårsopvisning
– at du deltager i 2-3 møder årligt med øvrige trænere og bestyrelse

Er du frisk på at blive en del af gymnastik-afdelingen, så vil det glæde os at høre fra dig hurtigst muligt. 

Send et kort skriv til formanden@karlslundegym.dk – skriv gerne et telefonnummer, så vil du blive ringet op.

Mange hilsner og på forhånd tak

Merle
Formand, Karlslunde IF Gymnastik