Springgymnastik for øvede gymnaster og seniorer 17+!
Holdbeskrivelse for Superstars, Unique, Showtime samt Seniormix 17+ sæson 2026-2027
(ret til ændringer forbeholdes) Forårsopvisning i Karlslunde Idrætscenter søndag den 11. april 2027
Hold 46 – Superstars (spirer til hold med udtagelse)
Sæsonperiode: 31/8-26 til 11/6-27
Mandage kl. 16.30-18.00 og torsdage kl. 16.00-17.30
Sted: Karlslunde Idrætscenter, Hal 1
Alder: fra 7 år
Kontingent: 2800,- kr.
Trænere: Maja + Defne, Filip, Dicte, Silje, Cecilie G, Freja, Josephine, Marie, Mathilde, Simon
Superstars er et hold for let øvede gymnaster, der har styr på sin grundtræning som: Kraft med modtagning, vejrmøller, kolbøtte, håndstand op ad væg, men vigtigst af alt, at have lysten til at lære gymnastik
Vi træner 2 gange om ugen, hvor vi vil have fokus på at udvikle os som gymnaster, både spring og rytmisk. Vi vil bruge tiden på at springe, danse, lege og lære nye momenter samt Akro.
Til foråret vil vi deltage i forskellige opvisninger, for at vise alt det vi har lært gennem sæsonen. Kom og have en fest gennem gymnastikken med os.
Hold 43 – Unique (udtaget hold)
Sæsonperiode: 31/8-26 til 11/6-27
Mandage kl. 18.00-20.00 og onsdage kl. 18.30-20.30 samt ca. 6 lørdage i løbet af sæsonen
Sted: Karlslunde Idrætscenter, Hal 1
Alder: fra 7 år
Kontingent: 3500,- kr.
Trænere: Mathilde, Simon + Silje, Maja, Ingrid
Unique er et udtaget hold, der træner fast 2 gange om ugen.
For at starte på holdet, forventer vi at du kan din grundgymnastik + større spring, se ”kravene” nedenfor. Men vigtigst af alt, at have lysten til at lære en masse gymnastik!
Vi forventer nemlig, at du deltager med et smil på læben til vores forskellige arrangementer og selvfølgelig også vores træning.
Vi bruger vores træning på at øve spring både på bane, gulv og i trampolin. Derudover lærer vi nye serier, øver dobbeltarbejde og lærer nye momenter. Alt det viser vi til vores opvisninger, som vi vil deltage i til foråret rundt omkring på Sjælland.
Holdet dækker ikke over en særlig aldersgruppe, men for udtagelse på Unique skal man igennem en optagelsesprøve, hvor Uniques træner vurdere om man er egnet til holdet.
Grundgymnastik
5 armbøjninger i streg (lige, spændt kropsholdning + arme inde langs kroppen)
Planke i 20 sekunder
Håndstand i fri 5 sekunder
Stå i bro
Spring (uden modtagning)
Araber-flik på bane
Kraftspring på bane til op-hop (for at vise overskud)
Salto til landing i mini-trampet
Hvis man ønsker en plads, skal man som gymnast (og forælder) huske, at et udtaget hold stiller krav til:
● aktiv deltagelse i udflugter (med overnatning), indtjeningsopgaver, opvisninger og ekstra træning. Der er i udgangspunktet mødepligt for alle til alt.
● at gymnasten kan sove ude eller forælder er villig til at samarbejde for at gymnasten kan deltage på anden vis.
● at man deltager aktivt i og stræber efter at gøre sig umage i alt fra opvarmning, styrketræning og smidighed til akrobatik, spring og rytme.
Der kan forventes ekstra udgifter til opvisningstøj og eksterne udflugter f.eks. med overnatning.
Tilmelding og spørgsmål til Unique, skriv til kontakt@karlslundegym.dk
Hold 47 – Showtime (udtaget hold)
Sæsonperiode: 1/9-26 til 11/6-27
Tirsdage kl. 19.00-21.00 og torsdage kl. 17.30-20.00 samt 1 x om måneden i en weekend.
Sted: Karlslunde Idrætscenter, Hal 1
Alder: fra 8 år
Kontingent: 4200,- kr.
Trænere: Cecilie P, Camilla P, Emma, Caroline, Noah, Helle, Maja
Showtime er et udtaget opvisningshold, der både træner spring, rytme, akrobatik, spring på gulv, smidighed, håndstand og meget mere. Så du skal have lyst til at træne (lidt af) det hele. I sæson 26/27 vil vi have fokus på at udvikle den enkelte gymnast mod det, de gerne vil, og styrke det sociale sammenhold gennem fælles aktiviteter.
At gå på Showtime kræver, at du har motivation, lyst og gider deltage aktivt til træning, opvisninger og andre aktiviteter – fx enkelte dage væk fra hallen, weekendture med overnatning og vagtordning til Åben Hal. Kun sådan får vi de bedste fælles oplevelser med det hele og kan dyrke fællesskabet.
At stille krav for at komme på holdet er aldrig en ’one size fits all’. Det er en fordel, at du er godt i gang med sammensatte spring med/uden modtagning som fx araber-flik og kraft-salto, og at du kan lave en salto i mini-trampolin. Men hvis du altid laver gymnastik, står på hænder selv og laver vejrmøller alle steder, ligger i split eller står i bro og laver lektier, så tilmeld dig udtagelsen.
Husk at udtagelse altid er forbundet med muligheden for et afslag på en plads på holdet i denne sæson. Og hvis du får tilbudt en plads, kan du altid takke nej. Hvis Showtime ikke er holdet for dig, vil vi gerne hjælpe med at finde et andet hold i foreningen.
Ekstra gebyr i form af egenbetaling til opvisningstøj og overnatninger skal forventes.
- aktiv deltagelse i udflugter (med overnatning), indtjeningsopgaver, opvisninger og ekstra træning.
Der er i udgangspunktet mødepligt for alle til alt.
● at gymnasten kan sove ude eller forælder er villig til at samarbejde for at gymnasten kan deltage på anden
vis.
● at man deltager aktivt i og stræber efter at gøre sig umage i alt fra opvarmning, styrketræning og
smidighed til akrobatik, spring og rytme.
Tilmelding kun efter aftale med trænerne, øvrige tilmeldte vil blive slettet fra holdetTilmelding og spørgsmål til trænerteamet sker på mail show_kif@hotmail.com
Hold 49 efterår + 49a forår SeniorMix 17+
Sæsonperiode: 3/9-26 til 17/12-26
Sæsonperiode: 7/1-27 til 29/4-27
Torsdag 20.00-21.45
Sted: Karlslunde Idrætscenter, Hal 1
Kontingent kr. 500,- efterår
Kontingent kr. 500,- forår
Træner: Cecilie, Emma, Noah
Seniormix er for dig, der gerne vil lave gymnastik og hygge på et hold med socialt sammenhold. Hvad du kan på forhånd betyder ikke noget. Du har mulighed for at lære nyt eller bare vedligeholde det, du kan uden krav til at skulle mere. Med andre ord: hvad dit mål med træningen skal være er helt op til dig.
Vi laver en fælles opvarmning med fokus på at få rørt hele kroppen. Bagefter er der mulighed for at springe lidt teknik og fri spring. Hvis man ikke vil springe, kan man træne håndstand, lave styrke eller andet ved siden af. Vi slutter af med en halv times fælles styrketræning, og efter træning plejer vi at mødes i cafeteriet til hygge.
Hvis du er det mindste interesseret, så kom ned og være med til en prøvetræning eller to! Vi har også en lukket Facebook-gruppe, hvor du er velkommen til at blive medlem og se, hvad vi går og laver. Vi deler kun tingene internt med hinanden. Søg på gruppen: Seniormix (Karlslunde IF).